Velkommen til min hjemmeside og mit kreative univers ...
Mit navn er Karen Luise Hagelsø. Jeg er uddannet lærer med billedkunst og dansk som linjefag. Begge dele bruger jeg meget i mit arbejde med malerier. Jeg finder ofte inspiration i faste vendinger, udtryk og sproglige billeder, men også i alment kendte følelser som ensomhed, glæde, kærlighed og sorg. For mig er det at male som en rejse ind i et ukendt land - som at forlade og finde igen. Udover malerierne er jeg kreativ med bl.a. keramik, grafik og smykkedesign i genbrugsplast.